Kennel Æblevangen, som startede i 1980 ved Poul-Henning & John Bak Madsen, føres i dag videre af Christina & John Bak.
Vi opdrætter Gordon Settere og Irske Settere gennem Dansk Kennel Klub og specialklubberne herunder – Dansk Gordon Setter Klub og Dansk Irsksetter Klub.
Vi brænder for vores hunde, og deltager aktivt i både udstillinger, apportering og markprøver.
Vores avlsmål er at opdrætte settere med et godt gemyt, som er dresserbare, som besidder gode jagtegenskaber, samt ikke at forglemme; Settere som eksteriørmæssigt ligger så tæt på standarden som muligt.